Profil




Jeg er født i 1956, gift og mor til 5 børn og bosiddende i Dianalund på Vestsjælland.

Jeg er uddannet cand. mag med fagene dansk, pædagogik og psykologi og har undervist på HF i siden 1986. Der udover er jeg uddannet studievejleder og har gennem årene vejledt og samtalet med mange, og har derfor stor erfaring i at samtale om svære ting med mange forskellige slags mennesker.

Jeg har altid været nysgerrig på menneskers historie, og hvordan vi udvikler os. Jeg har arbejdet med selvudvikling næsten hele mit voksne liv.

Jeg har en 4-årig diplomuddannelse som psykoterapeut i ID (integral dynamisk terapi ) fra ID Academy. Det er et evalueret og kvalitetsgodkendt institut certificeret af Dansk Psykoterapeutforening og Sammenslutningen af Psykoterapeutiske Uddannelser i Danmark (SPUD). Certificeringen bygger videre på kvalitetskrav oprindeligt opstillet af Social-, Undervisnings- og Sundhedsministeriet fra 2005.

Jeg har der udover et længerevarende gestaltterapeutisk kursus, drømmeuddannelse fra Birgit Strandbygaard, diverse kurser fra Vækstcenteret i Nørre Snede samt kurser i Familieopstilling, kognitiv vejledning og eksamenstræning. Jeg har også en stor interesse i sammenhængen mellem kost, motion og psyke.

Mit eget livssyn er i høj grad præget af de kristne værdier. Jeg er meget optaget af kristen spiritualitet. Mit arbejde har givet mig mange oplevelser og kompetencer, og ikke mindst er min interesse i de psykologiske og spirituelle aspekter af livet en stor inspirationskilde for mig.

Det kan selvfølgelig være svært at vide, om jeg er den rette terapeut for dig. Derfor bruger vi vores første møde på at lære hinanden lidt at kende, således at der er tid til, at du kan mærke efter, om det er mig, der skal være din terapeut.

Det vigtigste for mig i min rolle som terapeut er, at du føler dig forstået og mødt i det, der er vigtigst for dig at tale om lige her og nu. Som terapeut er jeg løbende i supervision og har tavshedspligt.


Tilbage til forsiden